Gode råd mod søvnapnø

Oplever du problemer med søvnapnø?

Lider du af søvnapnø, er du langt fra den eneste. Der er faktisk rigtig mange, der døjer med dårlig søvn på grund af søvnapnø. Mange er lidt i tvivl om, hvad søvnapnø egentlig er. Søvnapnø er den dårlige søvnkvalitet, som man oplever ved anfald under søvnen. Ved anfaldene har man svært ved at trække vejret. Derfor bliver søvnapnø også nogle gange omtalt som ’kvælesøvn’. 

Som følge af søvnapnø kan du opleve at være mere eller mindre træt den efterfølgende dag. Nogle forstyrres i en sådan grad, at de ikke kan hænge sammen den efterfølgende dag. Der findes dog gode muligheder for at få hjælp mod søvnapnø.

Derfor er søvn vigtig for din sundhed

Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af søvnapnø, kan du se efter de væsentligste tegn på søvnapnø. Træthed er det mest udbredte symptom, men på samme tid også et symptom der kan have mange forskellige årsager. Her skal du være særligt opmærksom på, om din søvnmangel giver anledning til søvnanfald. Det kan f.eks. opstå, hvis du befinder dig i en situation, hvor du passivt bisidder. Det kan være alt lige fra at køre bil til at deltage i et møde eller være til foredrag. Her kan du pludseligt opleve et søvnanfald som følge af søvnapnø.

Søvn har en stor påvirkning på din generelle sundhed. Får du ikke nok søvn eller god nok søvn, kan det påvirke alt lige fra din koncentration, opmærksomhed til dit blodtryk og insulinfølsomhed samt dit immunsystem og generelle restitution. Med andre ord har det en stor fysisk påvirkning på dig, hvis du ikke får hjælp mod søvnapnø.

Sådan behandles søvnapnø

Der er flere måder, hvorpå du kan få hjælp mod søvnapnø. For det første er det vigtigt at sige, at du bør opsøge din læge, hvis du har søvnproblemer. Midlerne til behandling er dog mange og ret effektive. Især CPAP-masken er en effektiv behandlingsmetode, hvor man sover med en maske tilkoblet et apparat, der sørger for, at din vejrtrækning er normal hele natten igennem. Der findes også alternativer som tandskinner, vægtreduktioner og kirurgi, som kan afhjælpe søvnapnø. Kontakt din egen læge for at finde frem til den bedste behandling.