Hvordan er jeg sikker på at få nok calcium?

Derfor er calcium vigtigt for din krops sundhed

I en travl hverdag kan det der med varieret kost og vitaminpiller ofte lidt gå i vasken, og man glemmer nogle gange at tænke over, hvad kroppen egentligt har brug for for at kunne fungere optimalt. De fleste vitaminer og mineraler i kroppen har nogle enormt vigtige funktioner, så du uden at tænke over det kan holde dig sund og rask. Mineralet calcium er også vigtigt for kroppen og et langvarigt utilstrækkeligt calciumniveau kan afkalke dine knogler og i værste fald forårsage knogleskørhed.

Calcium er blandt andet vigtigt for kroppen, da det er med til at bevare knoglernes styrke samt at vedligeholde dine tænder. Populært sagt fungerer calcium som byggestenene for dine knogler og dine tænders styrke. Et voksent menneske bærer rundt på omkring 1 kg calcium i kroppen, hvoraf langt det meste findes i skelettet og kun en meget lille del i blodet.

Få calcium gennem din kost

Som man kan med mange andre vitaminer og mineraler, kan man også nemt spise sig til calcium og derigennem få det korrekte daglige indtag. Det handler bare om at kende til de rette kilder, hvori der er nok calcium til at kroppen rent faktisk optager det. Calcium findes i en del forskellige fødevarer som blandt andet mælk, ost og broccoli, og hvis du ikke på naturlig vis kan få nok calcium gennem det, du spiser, kan du supplere med et calcium kosttilskud, du som regel vil få i pilleform. Da vi i Danmark har et så stort forbrug af mælk og andre mælkeprodukter, får den gennemsnitlige dansker mere calcium end nødvendigt i sit daglige indtag. Spiser du derimod ikke mælkeprodukter, eller spiser du det bare i mindre grad, kan det være en rigtig god idé at spise calcium som kosttilskud. Calcium optages gennem tarmene og sendes derefter direkte ud til de celler, der har brug for mineralet.