Hvordan sidder du på kontorstolen? Undgå hold i nakken med fysioterapi

Mange mennesker oplever gennem livet at få problemer med nakken. Problemerne ses typisk hos folk i alderen 15-30, men kan forekomme hos mennesker i alle aldre. Disse problemer kan fx skyldes, at man er stresset og generelt går og spænder op i musklerne, og dermed også nakke og skuldre, uden at være klar over det. Det kan også være, at problemer med nakken opstår som en konsekvens af en dårlig arbejdsposition, eller at man sidder for meget ned foran computeren i løbet af dagen.

Fysioterapi og bevægelse kan behandle hold i nakken

Kæmper du ofte med hold i nakken, er det en god idé at kontakte en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at forklare, hvorfor du får hold i nakken, samt hvordan I sammen kan gøre noget ved det. Typisk vil fysioterapien bestå af massage og udstrækning af de anspændte muskler. Fysioterapeuten kommer også med gode råd til, hvordan du kan forbedre dine arbejdsrutiner, samt vejleder dig i styrketræning af den øverste ryg og bevægelsesøvelser, som du kan få nytte af i fremtiden.

Akut fysioterapi

Ofte vil årsagen til hold i nakken eller stivhed i nakken skyldes for lidt bevægelse, og at man gentagne gange har siddet i den samme arbejdsstilling. Derfor er dette også noget, som du selv kan forsøge at undgå ved at skifte stilling og gå nogle ture. Oplever du dog ikke nogen forbedring efter 14 dage, bør du kontakte en fysioterapeut. Mange steder er det muligt at få akut fysioterapibehandling, hvor man bliver undersøgt og behandlet samme dag eller inden for 48 timer.   

De fleste lokale fysioterapeuter, om du sidder i Gladsaxe, Herlev, eller Måøv, tilbyder akuttider.