Undgå høretab og dyrk sport uden problemer
Vores hørelse er en af vores vigtigste sanser, hvorfor det er meget vigtigt at passe godt på den. Når først hørelsen er nedsat, vil du opleve følelsen af at være socialt isoleret, da du ikke kan høre, hvad mange samtaler omhandler.
Hvordan får man hørenedsættelse?
Høretab kan skyldes betændelse i øregangen eller for meget ørevoks. I mellemøret kan akutbetændelse give en forbigående hørenedsættelse, hvilket er almindeligt hos børn. Hvis der er tale om kronisk mellemørebetændelse, kan det give varig nedsat hørelse.
En anden hyppig årsag til hørenedsættelse er støj. Det kan både være støj fra arbejdspladsen, diskoteket eller andre steder, der kan give varige høreskader.
Hørenedsættelse pga. alder, også kaldet presbyakusis, er helt normalt og hænger sammen med den naturlige aldringsproces. Hørenedsættelsen pga. alder skyldes ændringer i det indre øre samt hørecentrene i hjernen.
Hvordan behandler man hørenedsættelse?
Hvis du allerede lever med nedsat hørelse, kan det gøre din hverdag nemmere ved følgende:
- Du forsøger at undgå kraftig støj, så problemet ikke forværres
- Du forsøger at acceptere høretabet
- Du benytter de hjælpemidler, der er tilgængelige
Hos ældre kan man kompensere for dårlig hørelse ved at tilbyde høreapparat og andre hjælpemidler. Hvis du ønsker et høreapparat, kan du henvende dig til øre-næse-halslægen, der er uden egenbetaling.
Hvis høretabet ligger i mellemøret, kan en operation i nogle situationer forbedre hørelsen. Hvis høretabet skyldes ørebetændelse, behandler man det i nogle situationer med antibiotika.
Hvordan undgår du en forværret hørelse?
Her kan du se nogle ting, du skal undgå, hvis du vil bevare en god hørelse:
- Brug ikke vatpinde
- Undgå kraftigt støj
- Brug høretelefoner fornuftigt
Hvis du følger ovenstående råd, burde du have bedre forudsætninger for at bevare din hørelse.