Et godt indeklima er afgørende for din sundhed

Alle mennesker fortjener et godt indeklima i deres bolig såvel som på deres arbejdsplads. Mennesker, der lever i et dårligt indeklima, sætter faktisk deres sundhed på spil, da indeklima er altafgørende for den luft, vi indånder. Hvis du befinder dig i rum med et dårligt indeklima og dårlig ventilation, vil det kunne fremprovokere kvalme, hovedpine, træthed og andre gener. På længere sigt vil det også kunne fremkalde forskellige allergier eller forårsage astma. Derfor vil et godt indeklima altså være med til at kunne sikre din sundhed, reducere vores sygedage og forhindre, at du udvikler forskellige sygdomme. At være engageret og investeret i at skabe et godt indeklima er derfor en meget lille pris for at sikre sin egen og sine børns fremtidige sundhed.  Nedenfor er samlet fire råd hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan forbedre indeklimaet i dit eget hjem.

4 gode råd om indeklima, du nemt kan implementere i dit hjem

  1. Luft ud med gennemtræk flere gange dagligt. Det er meget vigtigt, at du lufter ud mindst to gange dagligt i dit hjem for at fjerne dårlig luft og partikler.
  2. Rengør dit hjem jævnligt. Rengøring sikrer at støv og bakterier holdes nede og risikoen for at udvikle allergier mindskes. Du skal helst rengøre dit hjem mindst en gang i ugen.  
  3. Hold fugten nede i din bolig. Du bør helst ikke tørre tøj indendørs – udendørs eller i din tørretumbler er bedst for indeklimaet i din bolig. Høj fugtighed i boligen kan give anledning til skimmelsvamp, hvilket kan være årsag til astma eller allergi.
  4. Brug emhætte, luft ud efter eller drop brug af stearinlys og begræns brug af brændeovn. Det er alle tre ting, som er i mange hjem, og som alle tre kan være med til at forårsage dårligt indeklima, hvis man ikke bruger emhætte, tænder mange stearinlys af eller tit har brændeovnen tændt.

Du må godt kræve et sundt indeklima på din arbejdsplads

Nu når du har implementeret alle råd i dit eget hjem og efterlever dem til punkt og prikke, er det faktisk i orden, at du som medarbejder også stille krav til din arbejdsgiver om at sikre et godt indeklima på din arbejdsplads. Et sundt indeklima på din arbejdsplads kan sikres ved også at følge ovenstående råd. Mene indeklima på arbejdspladser kan også sikres ved at implementere et kvalitetsventilationssystem med punktudsugning.