Hvad laver en ortopædisk skomager?

Hvad er ortopædi?

Ortopædi er læren om behandlingen af medfødte og erhvervede funktions- og bygningsfejl i sener, knogler, led og muskler. Dvs. ortopædisk arbejde har til formål at bevare og genskabe funktionerne i menneskets bevægeapparat. Det kan være, at nogen er født med et ben en smule længere end det andet, hvilket gør, at de ikke kan gå i fabriksfremstillet sko og støvler, da det vil bringe ubehag i længden og en dårlig ryg. Hertil kan en ortopædisk skomager hjælpe, ved at fremstille en special sko, hvor en indlægning kan sættes i skoen, der skaber en forhøjning, sådan at begge ben bevæger sig på samme niveau. Sådan en lille forhøjning kan gøre en verdens forskel for personen, der havde brug for det, og derfor er ortopædisk arbejde – såsom ortopædiskomageri – en givende og hjælpsomt kunst!

Arbejdet som ortopædisk skomager

I arbejdet som ortopædisk skomager hjælper du mennesker med vanskeligheder via dine håndarbejdsevner. En ortopædisk skomager syr fodtøj til mennesker, som ikke kan bruge fabriksfremstillede sko og støvler. Der kan være adskillige grunde til, at nogle mennesker ikke kan bruge fabriksfremstillede sko og støvler: alt fra mindre skavanker til et mere seriøst handicap. En ortopædisk skomager undersøger først kundens fødder, når de skal sy fodtøj til dem, og tager stilling til, hvordan fodtøjet bør designes for at hjælpe på deres fodlidelse. I nogle tilfælde kræver det specialdesignet ortopædisk fodtøj, hvorimod i andre tilfælde kræver det blot et indlæg i skoen, som giver en forhøjning til det ene ben. Arbejdet som ortopædisk skomager er altså et oldgammelt håndarbejde-fag, som kræver formsans, håndelag, sans for præcisionsarbejde og ønsket om at hjælpe andre!

Hvordan bliver man ortopædisk skomager?

I dag findes der ikke længere en uddannelse til at blive ortopædisk skomager. For at lære faget kræver det at du selv opsøger en ortopædisk skomager, hvor oplæringen kan finde sted. Det er altså et unikt job og en unik uddannelse, som kræver at du selv opsøger det og kaster dig ud i udfordringen. Skomageri er en oldgammel kunst, som stadig sættes pris på den dag i dag. Og ikke mindre sættes der pris på en pæn og håndlavet ortopædisk sko, der kan gøre en verdens forskel for den person, der har brug for det!