Smerte efter rodbehandling? Læs hvad det kan betyde

En rodbehandlet tand, der gør ondt

Smerter efter rodbehandling kan forårsages af adskillige grunde. Det er helt naturligt at opleve smerter de første par dage efter rodbehandlingen, da det er en almindelig følge på et kirurgisk indgreb. Det er først et problem, hvis smerterne ikke forsvinder efter en uges tid. Når det er tilfældet, skal du kontakte din tandlæge, for at få din tand tjekket. Det kan også være, at du først mærker smerte flere måneder senere. Ofte skyldes dette, at der er opstået endnu en betændelsestilstand inde i tanden. Det kan være fordi, at tanden ikke er renset fuldkomment for bakterier under første rodbehandling, men det kan også være fordi, at den gamle rodbehandling blev utæt.

Hvad skal du gøre?

Du skal ikke tøve med at kontakte tandlægen, hvis du oplever smerter i din rodbehandlet tand nogle måneder efter tandbehandlingen. I sådanne tilfælde vil din tandlæge nemlig taget et røntgenbillede af tanden for at se, hvordan tandens indre tilstand er. Skyldes smerterne f.eks. betændelse, kan det være, at din tandlæge muligvis forsøge at lave en ny rodbehandling. Alternativt kan din tandlæge måske anbefale en rodspidsoperation, hvis de vurderer, at det ville være mere effektivt, og i sidste instans kan de finde på at fjerne selve tanden.

Hvorfor opstår det, og hvordan forebygger du det?

Jo tidligere du får din tand undersøgt, jo større chance er der for at din tandlæge kan behandle problemet, inden det udvikler sig yderligere. Når en tand i det hele taget skal rodbehandles, så er det et tegn på, at der ikke blev sat ind i tide, mens det stadig kunne forebygges. Årsagen er typisk et ubehandlet hul i tanden, som til sidst bliver så dybt, at hullet involverer tandens nerve. Vil du derfor undgå en rodbehandling er regelmæssige tandlægetjek en rigtig god ide, og det er altid godt at huske god mundhygiejne ‒ børst gerne to gange om dagen og brug tandtråd.